Bring Danmark
Distributionschef Nord til Bring
1 month ago
Share this opportunity
Share this opportunity to other talents of your network:
✓ Offer them a visibility boost with clients.
✓ Help your contacts find their next job.
Important information
Contract type:
Permanent
Location:
Aarhus, Denmark
Work mode:
Onsite
Published on:
28 September 2026
What they need
Som Distributionschef Nord får du det samlede ansvar for distributionen i Aarhus, Randers og Aalborg – tre lokationer med forskellige driftsformer og derfor også forskellige ledelsesopgaver.
I Aarhus driver vi selv distributionen. Her leder du gennem den lokale leder og har 11 egne chauffører i driften. I Randers og Aalborg skaber du i højere grad resultater gennem leverandører, aftaler og tæt opfølgning på kvalitet, kapacitet, performance og økonomi.
Din opgave bliver at få de forskellige driftsformer til at trække i samme retning, uden at gøre dem ens. En dag kan begynde med en bemandingsudfordring i Aarhus og fortsætte med en leverandør, der ikke leverer som aftalt i Randers. Senere kan spørgsmålet være et helt andet: Skal vi fortsat drive distributionen på samme måde, eller skal vi ændre vores setup?
Du får et reelt mandat
Du kommer ikke ind i en rolle, hvor din vigtigste opgave er at videreføre det eksisterende. Vi forventer, at du har en holdning til, hvordan området bør drives, og at du har lyst til at være med til at udvikle det.
Du får mulighed for at påvirke blandt andet leverandørsetup, insourcing og outsourcing, organisering, processer og den fremtidige driftsmodel. Samtidig skal vi blive endnu bedre til at omsætte data og driftsindsigt til konkrete forbedringer.
Du får to direkte referencer: lederen for vores egendistribution i Aarhus og en medarbejder med ansvar for driftsoptimering. Rollen kræver derfor, at du kan skabe resultater gennem både en leder, egne medarbejdere og eksterne leverandører.
Du bliver samtidig en del af Operations-ledergruppen i Danmark, hvor du både får ansvar for dit eget område og forventes at bidrage til de beslutninger og prioriteringer, der går på tværs.
Hvad kommer du konkret til at stå med?
Rollen spænder fra dagens drift til beslutninger om, hvordan området skal se ud fremover.
Du skal blandt andet skabe en tydelig retning, følge op på mennesker, sikkerhed, kvalitet, produktivitet og økonomi, sikre den rette kapacitet og udvikle samarbejdet med vores leverandører.
Sammen med driftsoptimeringsfunktionen skal du samtidig omsætte data og driftsindsigt til forbedringer og være med til at vurdere, om den måde, vi driver distributionen på i dag, også er den rigtige i morgen.
Hvem leder vi efter?
Vi leder først og fremmest efter en dygtig leder med erfaring fra transport og logistik, som trives i en rolle, hvor mennesker, drift, økonomi og leverandører hænger tæt sammen.
Vi forventer, at du har:
minimum 2 års erfaring med personaleledelse og med at skabe resultater gennem andre
minimum 2 års erfaring fra transport og logistik
forståelse for operationel drift, økonomi, kapacitet og performance
mod på leverandørstyring, aftaler og forhandling.
Har du tidligere ledet gennem andre ledere eller arbejdet med både egen og leverandørdrevet drift, er det en fordel.
Vi er mindre optagede af, om dit CV følger den perfekte vej, og mere optagede af hvad du faktisk har stået med, hvem du har skabt resultater gennem, og hvad du har lært undervejs.
Hvad skal du lykkes med – og hvor meget får du lov til at påvirke?
Vi har spurgt Steffan Møbius, Kommende Direktør for Operations Danmark , om tre ting, vi selv ville være nysgerrige på, hvis vi overvejede jobbet.
Hvis vi mødes igen om et år – hvad skal den nye Distributionschef så være lykkes med?
"Hvis jeg skulle fremhæve én ting, så er det evnen til at skabe følgeskab. Som distributionschef lykkes du ikke alene gennem din faglighed, men gennem din evne til at få mennesker til at lykkes sammen. Du skal kunne balancere nærvær i driften med et strategisk blik på fremtiden og have modet til at udfordre eksisterende måder at gøre tingene på. Til gengæld får du stor indflydelse på både mennesker, resultater og den retning, vi bevæger os i. Om et år skal der være en tydelig retning i Nord og vi skal have løftet driften i Aarhus og styrket økonomien, samtidig med at vi har et stærkt samarbejde med leverandørerne i Randers og Aalborg."
Hvor meget får man reelt mulighed for at præge området?
“Rigtig meget. Inden for eget område forventer jeg, at man selv tager stilling til, hvordan vi skaber det bedste setup. Når beslutninger går på tværs af Operations, finder vi løsningerne sammen. Det er ikke et job, hvor du blot skal administrere. Jeg forventer, at du er med til at udvikle og forme forretningen.”
Hvad kan man forvente af dig som chef?
”Du kan forvente en chef, der er nede på jorden, oprigtigt interesseret i mennesker og altid klar til en ærlig dialog. Jeg tror på tillid frem for kontrol, og jeg gør mig umage for at skabe et miljø, hvor man tør sige sin mening, prøve nye ting og lære af fejl. Samtidig arbejder vi målrettet for at skabe resultater, som vi kan være stolte af sammen”
Hvorfor Bring?
Fordi du får mulighed for at bygge noget op og sætte dit eget aftryk på området – ikke bare overtage noget færdigt. Du bliver en del af en Operations-ledergruppe, hvor vi arbejder tæt sammen og forventer, at alle både tager ansvar for deres eget område og bidrager til helheden.
Vi vil skabe fremdrift og drive en stærk og rentabel forretning, men for os skal resultater og ordentlighed gå hånd i hånd.
Nysgerrig? Så gør vi det enkelt.
Send os dit CV og svar kort på ét spørgsmål:
- Hvilken beslutning, forandring eller lederopgave fra dit nuværende eller seneste job synes du bedst viser, hvordan du skaber resultater gennem andre – og hvad var din egen rolle?
3-5 linjer er rigeligt.
Du behøver ikke skrive en lang motiveret ansøgning, lave en case eller sende en video – hvis du er nysgerrig på jobbet, vil vi langt hellere tale sammen og høre er om hvad du faktisk har stået med.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Trine Borregaard, HR Chef, på [email protected]
Other offers great for you!
These companies are also looking for great profiles
Neovoxia
Expansion Manager IDF Nord (H/F)
Permanent contract
Vétheuil, France
Hybrid
22 days ago
Quick apply
Achil
Directeur Régional – IDF Nord Est – Cosmétique / Pharmacie – F/H
Permanent contract
Paris, France
Onsite
5 days ago
Quick apply
Easy-Talent
Responsable des Services Généraux - CDD F/H
Freelance
77340 Pontault-Combault, France
Onsite
Skills
1 day ago
Quick apply
No company information available.