Find a jobRecruiters

Grenen-Glesborg søger skolelærer

Exclusive opportunity

Onsite

Grenen-Glesborg søger skolelærer

Region Midtjylland

Grenen-Glesborg søger skolelærer

10 months ago

Share this opportunity

Share this opportunity to other talents of your network:
✓ Offer them a visibility boost with clients.
✓ Help your contacts find their next job.

Important information


Contract type:

Permanent

Location:

Glesborg, Denmark

Work mode:

Onsite

Published on:

31 August 2026

What they need


Vi søger en skolelærer, i et tidsbegrænset vikariat, til vores undervisning på Grenen-Glesborg.

Grenen er en del af Specialområde Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge (DOK) i Region Midtjylland. DOK består af behandlingsinstitutionen MultifunC Midtjylland i Aarhus, de åbne og delvist lukkede afdelinger på behandlingsinstitutionen Grenen-Glesborg samt de sikrede og den særligt sikrede afdeling på behandlingsinstitutionen Grenen-Dalstrup og behandlingsinstitutionen Koglen ved Stakroge.

Vi søger en omstillingsparat, engageret og fleksibel skolelærer med hjertet på det rette sted. Du vil indgå i et undervisningsteam bestående af både faglærere, pædagoger og skolelærere.

Stillingen

Vi søger en skolelærer med en bred faglighed. Stillingen vil kræve, at man kan differentiere sin undervisning, besidder tålmodighed og evnen til at motivere samt er villig til i perioder at undervise i både skole- og værkstedsfag.

Sammen med de øvrige undervisere skal du stå for forberedelse af undervisningen samt beskrivelser og dokumentation af de unges faglige udviklingsforløb.

Undervisningen tager udgangspunkt i individuelle mål og handleplaner i samarbejdet med vores elever. Hverdagen for de unge er meget struktureret. Alle aktiviteter i undervisningen tilrettelægges med både et undervisnings- og et behandlingsmæssigt sigte. Vi prioriterer, at de unge undervises på små hold, men 1:1-undervisning kan forekomme.

Målgruppen er unge mellem 12 og 18 år. De anbragte unge i DOK er unge mennesker med en adfærd, der gør dem kriminalitetstruede. Det er unge, der er i et længerevarende pædagogisk behandlingsforløb. Fælles for de unge er, at de er udsatte og har brug for omsorg og udvikling.

Overordnet er DOK en engageret, sammenhængende og højt specialiseret virksomhed, som er organiseret omkring en struktureret og aktivitetsbaseret dagligdag. Opgaverne løses af empatiske, vidende, kontaktstærke og grænsefaste medarbejdere, der kan og vil indgå i lærerige relationer med de unge. Relationerne skabes gennem aktiviteter og ligeværd i afdelingens fællesskab, der er omdrejningspunktet for at udvikle de unges sociale, boglige og praktiske færdigheder samt skabe trivsel og livsglæde.

Du kan læse mere om DOK på www.dok.rm.dk.

Vi forventer, at du:

  • har erfaring med undervisning på folkeskoleniveau
  • har linjefag i dansk eller matematik; hertil vil et eller flere af følgende fag være en fordel: H/D, tysk eller musik
  • kan arbejde selvstændigt og systematisk og tage ansvar
  • er uddannet skolelærer og kan samarbejde med flere faggrupper
  • har lyst til at gøre en forskel for anbragte unge
  • er fysisk og psykisk robust og kan bevare overblikket i pressede situationer
  • er stabil og hele tiden formår at være en positiv rollemodel
  • kan indgå i et fast team og tør udfordre dine kolleger fagligt
  • kan møde de unge fordomsfrit og med den rette motivation
  • kan beskrive progression i arbejdet med de unge
  • er fleksibel og kan omstille dig fra dag til dag – både fra matrikel til matrikel og mellem de unge og fagene
  • Altid har kerneopgaven for øje - vi er her for de unges trivsel og udvikling

Vi tilbyder:

  • et meningsfyldt job, hvor undervisning og pædagogisk faglighed går hånd i hånd
  • høj faglighed med engagerede og erfarne kolleger
  • mulighed for indflydelse på egen arbejdssituation
  • løbende supervision
  • et job, hvor sikkerhed, mening, sundhed og trivsel er i højsædet
  • løn og pension efter gældende overenskomst (SL)
  • attraktiv frokostordning

Ansøgning og rekrutteringsproces

Der er tale om en tidsbegrænset fuldtidsstilling indtil 31.01.2027 med løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Det forventes, at du har gyldigt kørekort (kat. B). Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende straffeattest.

Send os din ansøgning og fortæl, hvorfor du skal være vores kommende teammakker i undervisningen på Grenen-Glesborg.

Stillingen ønskes besat snarest muligt. I forbindelse med ansættelsen indhentes børne- og straffeattest. Kørekort er en forudsætning for ansættelse.

Vi rekrutterer løbende så tøv ikke med at sende din ansøgning

For yderligere oplysninger kontakt tilbudsleder Camilla Byg Smedegaard på mobil 20 56 41 33 eller mail [email protected].

Vi ser meget frem til at modtage din ansøgning.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Frist: 18/10/2026, 16:59

Stillingsbetegnelse: Undervisning

Tiltrædelse: 01-11-2026

Arbejdssted: Socialområdet

Afdeling:

DOK Grenen-Glesborg Undervisning

Lokation: Hemmedvej 1, 8585, Glesborg, Denmark

Beskæftigelsestype: Tidsbegrænset

Arbejdstid: Fuldtid, Dag

Primær kontaktperson:

Camilla Byg Smedegaard Tilbudsleder

Telefon (Primær kontakt): 20564133

Kontakt: [email protected]

Telefon: 20564133

Other offers great for you!

These companies are also looking for great profiles

Salutech

Chef de projet mainframe expérimenté

500

Freelance

Paris, France

Onsite, Hybrid

Skills

Google Cloud PlatformSQL QueriesIBM Db2Project Management (PMO)COBOLMainframe

18 hours ago

Quick apply

Easy-Talent

Responsable des Services Généraux - CDD F/H

Freelance

77340 Pontault-Combault, France

Onsite

Skills

moyens généraux

18 hours ago

Quick apply

Nexoris

Chef de Projet Sophis

640

Freelance

Paris, France

Onsite, Hybrid

Skills

Sophis

18 hours ago

Quick apply

The best place to find your next move

© 2026. All Rights Reserved.

Talents

Find a job

Create a profile

Solutions and tools