Forsvaret
Imagery Intelligence Specialist og Teamleder
1 month ago
Share this opportunity
Share this opportunity to other talents of your network:
✓ Offer them a visibility boost with clients.
✓ Help your contacts find their next job.
Important information
Contract type:
Permanent
Work mode:
Onsite
Published on:
16 September 2026
What they need
Vi søger to nye kollegaer som vil bidrage direkte til Danmarks sikkerhed og hjælpe med opbygningen af Forsvarets billedanalysekapacitet (IMINT).
Har du erfaring med ledelse af mennesker og kan virke som en motiverende teamleder for en mindre gruppe af analytikere bestående af både militære- og civilansatte?
Om os
Flyverkommandoen (FLK) udøver ledelse, styring og føring af Flyvevåbnets myndigheder. I FLK er det National Air Operations Centre (NAOC), der udfører den operative planlægning og føring af luftstyrker under fred, krise og konflikt på direktiv fra Operationsstaben.
NAOC planlægger og indsætter relevante flyvende kapaciteter, ligesom løsning af særlige opgaver, såsom støtte til andre myndigheder, føres herfra. NAOC har samtidig ansvar for sagsbehandling af Flyvevåbnets operative områder og efterretningsafdelingen er Flyvevåbnets kompetencecenter for luftmilitær efterretningstjeneste.
Afdelingen behandler på FLKs vegne alle sager i relation til efterretningstjeneste og er efterretningsmæssigt kapacitetsansvarlig for hele Flyvevåbnet.
NAOC er som resten af Forsvaret i gang med at styrke kampkraften, og her er efterretning en essentiel forudsætning.
Opbygningen af billedanalysekapaciteten kræver derfor dedikerede medarbejdere som ønsker at bidrage til denne opgave.
Sektionen består i dag af både militært og civilt ansatte med varierende faglig erfaring, noget som vi mener skaber en god dynamik i dagligdagen.
Om stillingen
Vi tilbyder et rigtig spændende og varieret job i en stærk sektion af engagerede efterretningsspecialister med gode relationer.
Hverdagen er præget af en positiv stemning og godt humør.
Du får gode muligheder for en såvel faglig som personlig udvikling, blandt andet gennem et omfattende uddannelsesforløb med deltagelse i nationale og primært internationale kurser, som vil gøre dig og dine kollegaer til specialister i efterretningsmæssig analyse af billede.
Stillingen som teamleder indbefatter, at du har (nogen) erfaring med ledelse af en mindre gruppe af medarbejdere og forstår at motivere og skabe et godt arbejdsmiljø der sammenlagt gør at teamet får løst de pålagte opgaver til tiden.
Du bliver en del af opbygningen af sektionen og vil, sideløbende med din uddannelse og daglige virke som analytiker, få en unik mulighed for at være med til at forme sektionens hverdag alt afhængigt af dine kompetencer og det aktuelle behov.
Du skal desuden forvente, på sigt at kunne bidrage til uddannelse af dine kollegaer.
Grundelementerne i stillingen er primært virket som billedanalytiker og rollen som teamleder.
Analysearbejdet er præget af fordybelse, systematik, tålmodig opbygning af viden og anvendelsen af avanceret teknologi.
Som en del af det nye team får du:
- Omfattende efteruddannelse – både nationalt og internationalt
- En vigtig rolle i opbygning af sektionen og god mulighed for at bidrage til rammesætningen af arbejdet.
- Spændende og varierende opgaver.
- Højtspecialiserede kollegaer og god adgang til sparring.
- Et godt arbejdsmiljø hvor gode relationer og godt humør er i centrum.
- En karriere med perspektiv og som virkelig giver mening.
Fleksibilitet i mødetid kan aftales med nærmeste chef. Hjemmearbejde er sjældent, da vi primært arbejder på klassificerede systemer.
Om dig
Du har en baggrund fra befalingsmandsgruppen i enten Søværnet, Hæren, Flyvevåbnet eller beredskabsstyrelsen og har lyst til fortsætte din personlige, faglige og professionelle udvikling i Forsvarets efterretningsstruktur.
Er du erfarne konstabel, er du også meget velkomne til at søge, og er du samtidig vurderet egnet til sergentskole er det en fordel.
Som teamleder forstår at du motivere dine medarbejdere så teamet opnår størst mulig faglighed og skaber et godt arbejdsmiljø.
Du har stor interesse i at tilegne dig ny viden og har interesse i militært og civilt materiel, som fx fly, køretøjer og skibe.
Det falder dig naturligt at arbejde struktureret og du har lyst til tålmodigt at blive god til at lave korte og præcise skriftligt produkt på både dansk og engelsk.
Du er desuden motiveret for at indgå i et fagligt fællesskab, hvor du både kan arbejde selvstændigt og samarbejde med andre om at opretholde et højt fagligt niveau med læring og udvikling internt og ved de enheder, vi støtter.
Du har god humor og ønsker at bidrage til det gode arbejdsmiljø vi har i sektionen.
Du har en god ordenssans og ansvarsfølelse, og du sætter pris på præcision i dit arbejde. Du har sikkerhedsforståelse og skal kunne sikkerhedsgodkendes.
Ansættelsesvilkår:
Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en kandidat fra konstabelgruppen som har et godt udviklingspotentiale.
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre relevant uddannelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til sergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.
Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau
Dit faste arbejdssted vil være i Karup.Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A2 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark, nord + vest Europa, samt sejlads i danske farvande og Østersøen.
Kontakt & ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakt Jacob Bjerregaard på telefon 728 11830 eller på mail [email protected].
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Nur Arabaci ved Personelkommandoen på mail [email protected].
Ansøgningsfristen er den 28. oktober 2026, og samtaler forventes afholdt løbende og senest i uge 45.
Stillingen er til besættelse januar 2027 eller efter aftale.
Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Flyverkommandoen
Flyverkommandoen består af en Operationsdivision med et National Air Operation Centre (NAOC), en Planlægnings- og Kapacitetsdivision, Aviation Safety og en Ledelsessektion.
Flyverkommandoen planlægger og gennemfører nationale luftoperationer og luftmilitære øvelsesaktiviteter, opstiller Special Operation Air Task Group, er ansvarlig for styrkeproduktionen ved Flyvevåbnets enheder, samt støtter underliggende myndigheders opgaveløsning.
Fakta
Application due
28-10-2026
Start date
01-01-2027
Work hours
37 timer
Position category
Position type
Militære stillinger
Workplace
Vestjylland
Workplace
Contact
Other offers great for you!
These companies are also looking for great profiles
Espace Freelance
Audit Applicatif support & Intelligence artificielle
Freelance
Lille, France
Onsite, Hybrid
Skills
6 days ago
Quick apply
Cherrypick
CONSULTANT(E) BUSINESS INTELLIGENCE LOOKER
600
Freelance
Paris, France
Hybrid
Skills
5 days ago
Quick apply
Weco Technology
Product Owner Business Intelligence - BI
Freelance
92100 Boulogne-Billancourt, France
Hybrid
Skills
2 days ago
Quick apply
No company information available.