Danish Agriculture and Food Council
Praktikant til Public Affairs
1 month ago
Share this opportunity
Share this opportunity to other talents of your network:
✓ Offer them a visibility boost with clients.
✓ Help your contacts find their next job.
Important information
Contract type:
Permanent
Location:
Copenhagen, Denmark
Work mode:
Onsite
Published on:
27 September 2026
What they need
Vil du prøve kræfter med Public Affairs i en af Danmarks største erhvervsorganisationer? Nu har du muligheden for at blive en del af et ambitiøst hold, der arbejder i krydsfeltet mellem politik, erhverv og interessevaretagelse. Som praktikant i Landbrug & Fødevarers Public Affairs-afdeling får du en alsidig hverdag, hvor du er tæt på beslutningstagere og den politiske dagsorden.
Om jobbet
Vi står midt i en række store politiske dagsordener, der har betydning for hele fødevareerhvervet – herunder ikke mindst den fortsatte implementering og opfølgning på den grønne trepartsaftale. Samtidig følger vi udviklingen i de lokale treparter, hvor kommuner, erhverv og organisationer skal omsætte den grønne trepart til konkrete omlægningsplaner og projekter.
I foråret 2027 vil der desuden være fokus på ikrafttrædelsen af den nye kvælstofregulering, arbejdet med fremtidens griseproduktion samt en ny fødevarepolitisk strategi. Som praktikant vil du få mulighed for at bistå arbejdet – herunder politisk opfølgning, analyse, interessenthåndtering og formidling. Du vil samtidig understøtte vores arbejde med at navigere i det nye politiske landskab – både nationalt og i EU – så fødevareerhvervet fortsat står stærkt og bliver hørt i de politiske processer.
Dine opgaver
Som praktikant i Public Affairs vil du blive involveret i mange forskelligartede opgaver, f.eks.:
- Research til politiske udspil, analyser og notater
- Forberedelse af materiale til direktion, formandskab og PA-rådgivere forud for møder med ministre, folketingsmedlemmer, embedsmænd og virksomheder
- Notater og indspil til det politiske arbejde i L&F og Folketinget
- Bidrag til planlægning og afvikling af politiske arrangementer og netværksmøder
- Assistere med den daglige drift og løbende ad hoc-opgaver i afdelingen
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Har interesse for politik og samfundsforhold – gerne med politisk tæft og flair for at forstå aktørerne på Christiansborg og i det politiske landskab
- Er grundig, struktureret og kan arbejde selvstændigt med dine opgaver
- Er nysgerrig på, hvordan politiske dagsordener udvikles og realiseres i tæt samarbejde med virksomheder og organisationer
- Trives i et miljø med mange forskelligartede opgaver og deadlines
- Har gode skriftlige kompetencer og kan formidle komplekse emner på en enkel og letforståelig måde
Din studieretning er ikke afgørende – måske læser du statskundskab, jura, økonomi, retorik, international business and politics eller noget helt andet. Det vigtigste er, at du motiveres af politisk interessevaretagelse, fødevareerhvervet og har lyst til at lære mere om Public Affairs i praksis.
Om os
Landbrug & Fødevarer tager samfundsansvar og har med den grønne trepart forpligtet sig til at skabe et grønnere Danmarkskort, alt imens vi udvikler vores fødevareproduktion.
Vi repræsenterer hele værdikæden fra jord til bord – fra landmand til fødevarevirksomhed. Fødevareklyngen understøtter over 180.000 arbejdspladser og eksporterer for 200 milliarder kroner årligt, hvilket bidrager markant til dansk økonomi og sammenhængskraften mellem land og by. Vi arbejder med alle aspekter af værdikæden og med vigtige emner som klima, miljø og erhvervspolitik, der sikrer et Danmark uden store geografiske forskelle.
Vi opererer dagligt i det politiske system på både nationalt og europæisk plan, ligesom vi har en tæt dialog med vores mange lokale foreninger og nogle af Danmarks største virksomheder. Vi har over 20.000 medlemmer – både landmænd og virksomheder – som spænder bredt fra konventionelt og økologisk landbrug til plantebaserede fødevarer, energiproduktion og biosolutions. Vi arbejder hver dag for, at alle deres perspektiver bliver hørt og inddraget på rådhusene, på Slotsholmen og i Bruxelles.
Public Affairs-teamet består af 8 engagerede kolleger, der arbejder tæt sammen med direktion og formandskab samt vores mange medlemmer og politiske interessenter. Vi er en afdeling med højt til loftet, stor faglighed og godt humør.
Vi tilbyder
- Et praktikforløb med indblik i politiske processer og interessevaretagelse på højt niveau
- Sparring og læring i et stærkt Public Affairs-miljø
- Et forløb, hvor du arbejder tæt sammen med vores erfarne rådgivere og få mulighed for at udvikle dig inden for rådgivning og strategisk kommunikation. Vi følger din udvikling tæt i løbende 1:1-samtaler mellem dig og din vejleder.
- Et inspirerende kontorfællesskab på Axelborg i København
Praktisk
Som praktikant vil du blive ansat på en fuldtidskontrakt og dermed få en unik mulighed for at prøve kræfter med husets forskellige leverancer på daglig basis. Som praktikant modtager du en økonomisk erkendtlighed. Praktikforløbet skal kunne meritoverføres til en relevant videregående uddannelse.
Ansøgning
Send din ansøgning og CV via linket. Vi læser ansøgninger løbende.
Ansøgningsfrist:
- oktober 2026
Kontaktperson:
Niels Balling, Specialrådgiver i Public Affairs
Tlf.: 26 47 49 65
Mail: [email protected]
Når vi rekrutterer i Landbrug & Fødevarer lægger vi først og fremmest vægt på din faglighed og din personlighed. Men vi er også en arbejdsplads med plads til forskelligheder og vi betragter mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordres alle med de rette kompetencer til at søge - uanset etnisk tilhørsforhold, religion, kønsidentitet og alder.
Det danske fødevareerhverv har en vision om at være klimaneutralt i 2050. Sammen med vores medlemmer fra landbruget, fødevare- og agroindustrien, vil vi vise, at der findes en økonomisk bæredygtig vej til en klimaneutral fødevareproduktion. Som repræsentant for hele fødevareklyngen, der understøtter 180.000 arbejdspladser og en årlig eksport på 200 milliarder kroner, repræsenterer vi en værdikæde med tyngde og vilje til at finde løsninger på verdens klimaudfordringer i tæt samspil med resten af Danmark.
Other offers great for you!
These companies are also looking for great profiles
Wikeys
Business Analyst confirmé – Analyse fonctionnelle & Testing | Secteur public
600
Freelance
Namur, Belgium
Hybrid
Skills
8 hours ago
Quick apply
Intuition IT
Responsable Contrôle de gestion – SAP S/4HANA Public Cloud
750
Freelance
78140 Vélizy-Villacoublay, France
Hybrid
Skills
6 hours ago
Quick apply
Washington Frank
SAP FI CO Public Cloud
Freelance
92000 Nanterre, France
Hybrid
Skills
5 hours ago
Quick apply
No company information available.