Find a jobRecruiters

Programleder til Matchmaking og Spinout Venture Program

Exclusive opportunity

Onsite

Programleder til Matchmaking og Spinout Venture Program

Aarhus University

Programleder til Matchmaking og Spinout Venture Program

6 days ago

Share this opportunity

Share this opportunity to other talents of your network:
✓ Offer them a visibility boost with clients.
✓ Help your contacts find their next job.

Important information


Contract type:

Permanent

Location:

Aarhus, Denmark

Work mode:

Onsite

Published on:

14 October 2026

What they need


Brænder du for iværksætteri, venturekapital og udviklingen af næste generation af forskningsbaserede vækstvirksomheder? Har du erfaring fra venturefinansierede startups eller investeringer i innovative virksomheder? Så har Aarhus Universitet en unik mulighed til dig.

Aarhus Universitet (AU) markerer sig på en række områder i den danske og internationale forskningselite, hvor forskningsaktiviteterne genererer resultater af høj kvalitet. Med innovationshubben Kitchen har AU taget et stort skridt for at accelerere realiseringen af vores forskning, så vi i endnu højere grad kan bidrage til at løse de store udfordringer, som samfundet står overfor.

I Kitchen søger hundredvis af forskere og studerende hvert år hjælp til kommercialisering af deres akademiske arbejde. Vi hjælper dem bl.a. med at udvikle og formidle en solid forretningsmodel samt at sammensætte og kompetenceudvikle teamet omkring forretningsideen. I mange projekter bruger vi også IPR som redskab i kommercialiseringen. Endeligt har vi kolleger, der laver events, netværksaktiviteter og undervisningsprogrammer for husets brugere.

Den opslåede stilling har to kerneopgaver

Du skal være ansvarlig for at drive vores matchmaking-aktiviteter, hvor vi hjælper iværksætterteams med at finde og samarbejde med co-founders, mentorer og specialister, som kan supplere og udvide teamets kompetencer og erfaringer.

Du skal være ansvarlig for at opbygge og drive et nyt AU Spinout Venture program, som skal skabe en systematisk vej fra forskning til investeringsklar virksomhed og sikre, at AU’s mest lovende spinout- og startup-selskaber opnår venturekapital.

Du får således en central rolle i udviklingen af Aarhus Universitets økosystem for forskningsbaseret iværksætteri og bliver ansvarlig for at skabe strukturerede forløb, der udvikler virksomhedernes forretningsmodel, team, investeringscase og kapitalparathed. Du bliver en del af et stærkt team af forretningsudviklere, innovationsspecialister og eksterne samarbejdspartnere, der deler ambitionen om at skabe flere succesfulde universitetsbaserede vækstvirksomheder.

Primære arbejdsopgaver

Dine væsentligeste opgaver bliver at:

  • Opbygge et stærkt netværk af mentorer, serieiværksættere og brancheeksperter til både matchmaking og venture-programmet
  • Drive Kitchens matchmaking-aktiviteter, herunder rådgivning, udvælgelse, match-facilitering m.v.
  • Opbygge og drive et acceleratorlignende program for forskningsbaserede spinout-virksomheder fra Aarhus Universitet i samarbejde med kollegaer i Kitchens teams af forretningsudviklere og rådgivere
  • Være med til at identificere og udvælge de mest lovende spinout-kandidater til programmet
  • Gennem coaching, undervisning og andre aktiviteter sikre, at virksomhederne bliver investerings- og ventureklare inden for 4-6 måneder
  • Etablere og vedligeholde relationer til venturefonde, business angels, family offices og øvrige investorer
  • Måle og dokumentere programmets effekt gennem KPI'er såsom kapitalrejsning, virksomhedsetableringer og investeringsrunder.

Kvalifikationer og erfaring

Vi søger en kandidat med stærke kommercielle og finansielle kompetencer samt dokumenteret erfaring fra ventureøkosystemet.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en kandidatgrad som f.eks. cand.merc., cand.oecon., cand.polit., cand.jur. eller anden relevant uddannelse
  • Har erfaring fra venturefinansierede virksomheder, gerne som founder, co-founder eller medlem af ledelsen
  • Alternativt eller supplerende har erfaring fra venturekapitalfonde, corporate venture, angel-investering eller startup-investeringer
  • Har dokumenteret erfaring med kapitalrejsning og investor dialog
  • Har indsigt i venturekapitalmarkedet og forståelse for investorers beslutningsprocesser (due diligence)
  • Har erfaring med strategisk forretningsudvikling og skalering af virksomheder samt med sammensætning, dynamik og samarbejde i iværksætterteams
  • Er vant til at arbejde med mange interessenter og komplekse beslutningsprocesser
  • Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med universitetsbaseret innovation, spinouts eller teknologiintensive startups.

Personlig****profil

Vi forventer, at du:

  • Brænder for iværksætteri og udvikling af nye virksomheder
  • Motiveres af at skabe konkrete resultater og hjælpe virksomheder med at lykkes
  • Har høj gennemslagskraft og evnen til at skabe tillid blandt founders, forskere og investorer
  • Kan arbejde struktureret og selvstændigt samt tage ansvar for at bygge nye initiativer op fra bunden
  • Er relationsskabende og trives i et stærkt netværksdrevet miljø
  • Kommunikerer professionelt på både dansk og engelsk, skriftligt såvel som mundtligt.

Vi tilbyder

  • En unik mulighed for at sætte retningen for Aarhus Universitets kommende generation af startup- og spinout-virksomheder
  • En central rolle i et af Danmarks stærkeste innovations- og iværksættermiljøer
  • Tæt samarbejde med forskere, founders, investorer og erhvervslivet
  • Mulighed for at opbygge og præge et nyt program med stor strategisk betydning
  • Høj grad af frihed og ansvar
  • Et stærkt fagligt miljø med engagerede og kompetente kolleger
  • Et omfattende nationalt og internationalt netværk inden for innovation og venturekapital.

Løn- og ansættelsesvilkår

Det er en fast fuldtidsstilling. Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten for Akademikere i Staten (se overenskomsten her).

Afhængigt af din erfaring og kvalifikationer ansættes du som fuldmægtig på AC-skalaens basistrin med rådighedstillæg eller som special- eller chefkonsulent med aflønning efter overenskomstens bilag 4. Der vil være mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Du får reference til leder af Forretningsudvikling i Kitchen.

Vi har flekstid, hvilket giver gode muligheder for at få samspillet mellem arbejde og familieliv til at fungere optimalt.

Ved spørgsmål til stillingen kan leder af Forretningsudvikling Jonas Brandt kontaktes på mobil 20 44 21 91, e-mail [email protected].

Arbejdsstedet er Kitchen, Aarhus Universitet, Universitetsbyen 76, 8000 Aarhus C.

Ansættelsesprocessen

Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest d. 30. oktober 2026.

Første samtalerunde finder sted november 2026.

Tiltrædelse: 1. januar 2027.

Du kan læse mere om Kitchen på https://kitchen.au.dk

Yderligere oplysninger om Aarhus Universitet kan ses på www.au.dk.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Other offers great for you!

These companies are also looking for great profiles

Anonyme

Technical Program Lead – Clienteling & Retail AI Platform H/F

Freelance

Paris, France

Hybrid

Skills

Architectures IA / Agentic AI et conception de plateformes IA EnterpriseLeadership techniquearchitectureinnovationdelivery

11 hours ago

Quick apply

Anonyme

Clienteling Technical Program Lead H/F

Freelance

Paris, France

Hybrid

Skills

Pilotage technique transverse entre produitarchitecture et delivery Architecture de services réutilisables / SDK / API et accompagnement de leur adoption à l’échelle

11 hours ago

Quick apply

Celexio

Program Manager Cloud & Transformation

760

Freelance

Remote

Skills

Azure

7 hours ago

Quick apply

The best place to find your next move

© 2026. All Rights Reserved.

Talents

Find a job

Create a profile

Solutions and tools